Salgs- og leveringsbetingelser SI-LAK Svendborg A/S

§1 TILBUD

SI-LAK Svendborgs tilbud er bindende i 4 uger, medmindre andet er angivet i tilbuddet.  Normal leveringstid er 5 arbejdsdage med mindre andet er aftalt.

SI-LAK Svendborg forbeholder sig dækning for uforudseelige dokumenterede prisstigninger som følge af ædringer i skatter og afgifter.  

§2 LEVERING AF EMNER TIL PULVERLAKERING

Emner til behandling forudsættes leveret til SI-LAK Svendborg A/S adresse med mindre andet er aftalt.  Tidspunkt for levering af købers emner til SI-LAK og SI-LAK levering til køber – aftales endeligt ved aftaleindgåelsen.

SI-LAK er ikke ansvarlig for forsinkelser, der skyldes forsinkelse ved købers levering af emnerne til SI-LAK samt i tilfælde af force majeur, hvorved forståes bl.a. strejker, lockout, brand hærværk i stort omfang, krig, naturkatastrofer eller lignende hændelser samt force majeur hos SI-LAK underleverandører.  
Det er købers ansvar at emner, som modtages til behandling, er forsikret for brand, tyveri og vandskade, men de er i SI-LAK Svendborg varetægt.

Kan køber ikke rettidigt levere emnerne til SI-LAK Svendborg A/S adresse, er køber forpligtet til straks at underrette SI-LAK Svendborg A/S herom. Køber refunderer SI-LAK Svendborg A/S dennes merudgifter, herunder ventetid som følge af forsinkelsen, medmindre der foreligger force majeure. Såfremt køber undlader at modtage leverancen på den aftalte dag, opbevares de aftalte emner hos SI-LAK Svendborg A/S for købers regning og risiko. Skyldes købers forsinkede afhentning force majeure, kan SI-LAK Svendborg A/S ikke rejse krav over for køber som følge deraf.  Dette forhold frigør dog ikke køber for betaling af købesummen til den aftalte tid.

§3 BETALING

Købesummen forfalder til betaling 30 dage efter leveringsdato, med mindre andet er aftalt.  Betales købesummen ikke rettidigt tilskrives rente på 2% pr. påbegyndt måned.

SI-LAK Svendborg A/S kan kræve bankgaranti eller forudbetaling såfremt at kunden ikke kan kreditgodkendes.

§3.1 Ejendomsret

Leverancen forbliver SI-LAK’s ejendom, indtil der er erlagt fuld betaling.

§4 KVALITETSKRAV

Det er købers ansvar at oplyse korrosionsklasse, og hvor emnet skal anvendes.  Korrosionklasse skal fremgå af tilbudsmateriale fra køber samt fremgå tydeligt på indkøbsrekvisition ved aftalens indgåelse. 

Såfremt et produkts korrosionsklasse er tvivlsomt tilbyder SI-LAK Svendborg A/S inden lakering at udføre salttågetest til konstatering af emnets korrosionsklasse.

Såfremt der i udbudsmaterialet er angivet såvel udfaldskrav som behandlingsmetode, har behandlingsmetoden forrang ved uoverensstemmelser.

VEDRØRENDE ALUMINIUM, JERN OG STÅL
Medmindre andet oplyses, er tilbudet baseret på, at overfladen er klargjort til den aftalte overfladebehandling, herunder:

  • At kanter er bearbejdet (afrundet, affaset)
  • At alle svejsninger optræder uden afbrydelser og uden porehuller
  • At der i kanter ved svejsninger ikke, for korrosionsbeskyttelse, er væsentlige indbrændinger (sidekærv)
  • At alle slagger, svejsesprøjt og skærespåner er fjernet.
  • At emnerene er fri for ridser og klar til maling

Der tages endvidere forbehold for fejl og skader ved overfalden, som først måtte vise sig efter forbehandling eller lakering.

§5 ANSVAR FOR MANGLER

Køber er forpligtet til straks ved varens modtagelse at undersøge denne, samt til straks at reklamere over synlige mangler.  Såfremt der konstateres mangler, der kan lægges SI-LAK Svendborg A/S til last, har SI-LAK Svendborg A/S ret og pligt til at afhjælpe disse snarest muligt.

”SI-LAK Svendborg A/S ansvar for skjulte mangler ophører 2 år efter arbejdets levering, jf. Købelovens §54, stk. 1, jf. dog Købelovens §54, stk. 2 om udvidet ansvarsperiode til 5 år for så vidt angår byggematerialer”. SI-LAK Svendborg A/S er ansvarlig for fejl og mangler ved det leverede efter dansk rets almindelige regler.

Såfremt der måtte vise sig mangler ved det udførte arbejde, foretager SI-LAK Svendborg A/S forsvarlig udbedring på stedet, eller fornyet behandling af nye emner leveret til SI-LAK Svendborg A/S.

SI-LAK Svendborg A/S betaler værdien af overfladebehandling af de nye emner.  Omkostningerne til demontage af emner – genmontage af nye emner dækkes ikke, og SI-LAK Svendborg A/S har således på dette punkt begrænset ansvar.

SI-LAK Svendborg A/S er villig til at afgive tilbud med andre ansvarsbegræsningerne, såfremt det på forhånd er præcist aftalt, og SI-LAK Svendborg A/S har haft mulighed for at vurdere risikoen ved at påtage sig en større del af de samlede omkostninger.

SI-LAK Svendborg A/S ansvar omfatter ikke indirekte tab som driftstab, avancetab, dagbøder mv. samt eventuelle følgeomkostninger, herunder brug af stillads, lifte, telte, varmekanoner, mm. Hvor dette ikke har været indehold i SI-LAK Svendborg A/S entreprise.
For yderligere spørgsmål eller evt. afvigelser kontaktes SI-LAK Svendborg A/S skriftligt og uden SI-LAK Svendborg A/S’s samtykke skriftligt er intet gældende.  

§6 Tvister

Enhver tvist, der måtte opstå i anledning af aftalen mellem SI-LAK og kunden, skal afgøres efter dansk ret og ved dansk domstol.